Praktiske oplysninger

Eftermiddagskoncerterne i Ivars Herreværelse har hidtil været skemalagt til hver 2. onsdag i tidsrummet fra kl. 14-16.

Disse planlægges nu lidt anderledes og arrangeres efter tilmeldinger i et forsøg på, at gøre det muligt for flere at deltage. Dette betyder kort sagt, at vi opretter og arrangerer koncerter ved bestilling af billetter hos Grethe.

I forbindelse med Aarhus Festuge og komSAMMEN arrangementet d. 2/9, bedes deltagere ligeledes bestille plads. Dette foregår på samme vis, som ved de alm. eftermiddagskoncerter.
 
Bestilling kan som altid ske ved at kontakte Grethe på tlf. 2681 9214 eller e-mail grethe.grav@gmail.com
 
Ved hver koncert er der 30 pladser. Der er adgang for rollatorer og kørestole via en rampe, men toiletforholdene er ikke handicapvenlige.
 
Tilmelding er nødvendig og sker via hjemmesiden, på mail eller telefon til koordinator Grethe Graversen.

De frivillige, der står for koncerterne er på adressen fra klokken 13:45, så der er ikke mulighed for at komme før.

Adressen er:
Skolegade 7b - over gården, 8000 Aarhus C